Veje til trivsel - for sensitive sjæle v/Charlotte Due, psykoterapeut MPF

Psykoterapeutisk samtale

  • Synes du, at dit liv er tungt og trist?


  • Føler du dig forkert og ensom?


  • Bliver du let stresset og energiforladt?


  • Kæmper du med mindreværd og depression?


  • Måske bekymrer du dig om, om der er noget galt med dig?


  • Har du svært ved at komme i skole? Eller på arbejde?


  • Mangler du én at tale med om de ting, der fylder i dit liv? Én som ikke er tæt på dig, som du kan fortælle alting? 


Lad mig hjælpe dig

Jeg blev færdig som Organisk Psykoterapeut i 2013 og er medlem af Dansk Psykoterapeutforening.


Jeg har mange års erfaring i at arbejde med mennesker, som ikke er i trivsel; børn, unge og voksne - med og uden diagnoser.


Jeg har tavshedspligt, modtager løbende supervision og holder mig fagligt opdateret.


Sammen med mig kan du arbejde med de ting i dit liv, som belaster dig og forhindrer dig i at mærke glæde og livsenergi - uanset hvilket udtryk det har.


Jeg vil gøre mit bedste for at støtte og hjælpe dig til at mærke trivsel og glæde i dit daglige liv.

Mere om psykoterapi

I 2013 blev jeg færdig med min 5-årige psykoterapeutuddannelse hos Organisk Psykoterapi Fyn.


Organisk psykoterapi er en terapiform, der ser relationer som det helt grundlæggende omdrejningspunkt for menneskers liv og eksistens. Det er en terapiform som adskiller sig fra andre terapiformer ved koblingen mellem kropslig resonans og det relationelle.


Min psykoterapeutuddannelse er godkendt af Dansk Psykoterapeutforening, hvor jeg har været medlem siden 2014.


Læs mere om psykoterapi her:


danskpsykoterapeutforening.dk